Bestyrelsesmødet

Hilsen fra Søren Windell, By- og Kulturrådmand Odense Kommune

Odense Kommune kan konstatere, at en del husejere ikke kender de forpligtelser, de har i forhold til at klippe
hækken og holde fortove og veje fri for blade og sne ved deres ejendom.

Vi har derfor vedlagt en lille huskeseddel, som kan gøre dig klogere på dit ansvar i henhold til Vejloven.

Vi vil i samme forbindelse gerne opfordre til det gode naboskab. Har du en ældre eller svagelig nabo, er det vores håb, at du hjælper vedkommende.

Antenneanlæggets kabelskabe:

Kabelskabene langs cykelstien op mod Lindved å og Blangstedgaard er, blevet fjernet. De var både rustne og hullede og skulle ikke bruges længere.

Alle andre skabe i foreningen, der har forsynet foreningen med antennesignal, er blevet frakoblet strømmen.

Hjertestarter

Vi har med Grundejerforeningen Aabrinken indgået aftale om at dele udgiften til drift af en hjertestarter. Pris ca. 1.000.- p. år.

Hjertestarteren er købt for TrygFondens midler og sættes op ved bussens endestationen.

Læs mere om hjertestartere og deres placering på https://hjertestarter.dk/

Her kan du også læse om, hvordan du kan engagere dig og fx blive hjerteløber.

Asfaltreparation:

Vores private fællesveje har brug for reparation af asfalten.

Vi er i gang med at indhente tilbud på dette arbejde.

Fliser omkring brønddæksler:

I etapperne 1 og 2 er fliserne omkring nogle brønddæksler sunket.

Bestyrelsen arbejder på at indhente tilbud på reparationen.

Kontakt bestyrelsen:

Hvis I har behov for at kontakte bestyrelsen, finder I kontaktoplysningerne her.

Bestyrelsen kan ikke kontaktes i Facebookgruppen Avlskovparken. Facebookgruppen er en privat gruppe, som ikke repræsenterer alle grundejere i foreningen!

Kontakt bestyrelsen

Næste bestyrelsesmøde:

4. november 2024