Ordensreglement for Grundejerforeningen Avlskovparken
Download ordensreglerne – klik her.
- Generalforsamlingen i 2019 besluttede ændring af reglerne for brug af støjende maskiner.
- Generalforsamlingen i 2017 drøftede og vedtog foreningens ordensreglement på
baggrund af et forslag om opdatering af reglerne, der senest blev vedtaget i
1997.
Det understreges, at en henstilling ikke er et forbud.
Det er den årlige generalforsamling, der fastlægger eventuelle bindende regler.
Egen grund
1. Ubebyggede grunde og haver til ubeboede huse skal være renholdte så de
ikke er til gene for beboerne i nærheden.
Renholdelsen, det være sig jordbehandling, græsslåning eller kemisk ukrudtbekæmpelse, skal ske så betids, at spredning af frø ikke finder sted.
Behandlingstidspunktet skal være senest 1. maj og 1. september. Hvis ikke dette overholdes lader foreningen slåning og renholdelse foretage for ejerens regning.
Omkostningerne herved inddrives efter samme regler som kontingentrestancer, incl. administrationstillæg, jvf. vedtægternes § 7.
2. Ingen form for skiltning og reklamering må finde sted.
3. Der må ikke anbringes antenner el paraboler på tage eller grund eller
andet sted udendørs.
4. Hegn må i skel mod vej, sti og fælles opholdsarealer kun etableres som
levende hegn, plantet mindst 30 cm indenfor skel. Ejeren af grunden har den fulde vedligeholdelse af disse hegn, medens hegn mod nabogrunde vedligeholdes i henhold til hegnslovens bestemmelser om fælleshegn.
5. Snerydnings- og glatførerbekæmpelsespligtelser for den enkelte grundejer alle dage kl. 7-22:
– fortove og sti ud for ejendommen,
– ud til midten af kørebanen,
– indgange og trapper,
– adgangen til postkasser, affaldsbeholdere og pladsen omkring disse.
6. Det er forbudt at lede vaskevand fra vask af affaldscontaineren til
regnvandskloakken.
7. Det henstilles, at anvendelse af støjende maskiner ( motordrevne
græsslåmaskiner, div. hobbymaskiner, vinkelslibere, hækklippere, havefræsere og lign.) udendørs i weekenden, henlægges til tidsrummene:
Lørdage, søn- og helligdage kl. 10-18. Henstillingen gælder i perioden 1. maj til 15. september.
7.a. Det henstilles ikke at anvende støjende maskiner udendørs i juni-juli-august fra 12.00-14.00.
Henstillingerne har til formål at sikre lidt fred og ro i de ovenfor anførte tidsrum.
8. Angående husdyr henvises til Odense Kommunes bestemmelser og Fyns Politi´s ordens bekendtgørelse
9. Afbrænding af haveaffald er forbudt.
Haveaffald kan i stedet anbringes i en kompostbunke/beholder eller afleveres på genbrugsstationen.
10. Havebassiner:
Det henstilles, at der træffes effektive foranstaltninger mod drukne-ulykker med børn og husdyr, der kommer ind i haver med svømmebassiner og havedamme af forskellig størrelse. Der bør etableres hegning omkring bassinerne og/eller ske aflåsning af haven.
De flytbare soppe-bassiner er farlige, når kanterne kan bukkes ned.
Fælles arealer/grønne områder.
1. Renholdelse af stier med fliser og græskanter langs disse foretages af ejeren af de parceller, der støder ud til stierne.
2. Grønne områder og legepladser-boldbaner vedligeholdes af foreningen. Det henstilles til den enkelte grundejer at undlade at foretage vedligeholdelse af græsarealerne, samt at undlade plantning, beskæring og lignende i fællesarealerne i strid med den vedtagne handlingsplan for beplantnings- og vedligeholdelse for hvert kalenderår.
3. Det henstilles at undlade at foretage anlægsarbejder f.eks. p-pladser, opstille postkasser og lign. uden forudgående accept fra bestyrelsen.
4. Det er forbudt at slå græs i rabatten langs Herluf Trolles Vej.
5. Det er forbudt, at smide affald i form af grene og lignende på kommunens
grønne arealer på den sydlige side af hovedstien. Grundejere eller foreningen risikerer at må betale for oprydningen. Forbudet gælder også fælles-arealerne.
Veje og trafik.
1. Renholdelse af stikveje og vænger, herunder græsslåning af græskanterne/rabatterne langs grundene og snerydning af vænger og p-pladser, foretages af de ejere, hvis grunde støder ud til disse arealer.
De flisebelagte stier mellem flere grunde skal vedligeholdes i fællesskab. Det foreslås, at man f.eks. aftaler, at snerydning i lige uger foretages af huset med det laveste husnummer, mens det i ulige uger foretages af huset med det højeste nummer.
2. Det henstilles, at den enkelte grundejer foretager ukrudtbekæmpelse langs kantstenene, således, at ukrudt ikke vokser igennem og ødelægger asfalten. Det bemærkes, at der ikke længere foretages sprøjtning med kemiske midler på vendepladserne. Den enkelte grundejer bedes undlade sprøjtning med kemiske midler, da overskydende giftstof løber til Lindved Å.
3. Motor- og knallertkørsel på de interne grusstier må ikke finde sted. Ej heller ridning.
4. Parkering på græs-rabatterne langs stamvejen (fra bumpet) må ikke finde sted.
5. Der må maksimalt køres med en hastighed af 50 km/t i hele området.
6. Påhængsredskaber, frakoblede påhængs- og sættevogne, havarerede eller ubrugbare køretøjer eller lignende samt campingvogne må ikke parkeres ud over 12 timer. Biler, lastbiler, busser og lignende med en totalvægt på over 3500 kg, samt påhængskøretøjer må ikke være parkeret i tidsrummet mellem kl 19.00 og kl 07.00.
Parkering på vendepladserne er forbudt.
7. Det henstilles, at de anlagte p-pladser kun anvendes til gæsteparkering